BARFhundene

Her kan du læse om andres erfaringer med BARF

 Aika & Diesel
 
Aika og Diesel startede på "barf" d. 26 maj 2009 og nu 5 måneder senere har aika taget 3,5 kg på og diesel 2 kg.
De elsker deres mad, hvor de før har levnet og ikke ville spise hver dag. Jeg kan se stor forskel på deres pels, hvor den nu er mere fyldig og blank.
Jeg kan kun med stor tilfredshed anbefale dette foder til alle hundeejere..
 
De kærligste hilsner og mange vov fra
Aika, Diesel og Lene. 


Aika Danmarksmester i agility 2009


Diesel 2009

                                          Ronja                                            

Ronja er en Australsk Terrier – hun var knap 11 mdr. da hun blev introduceret til BARF.

Inden da havde hendes kost været tørfoder – af den absolut bedste slags, men i løbet af foråret var det ligesom hun mistede interessen mere og mere. Jeg var på det nærmeste ved at gå i panik – hun var jo hvalp og skulle gerne have noget at vokse af og hun spiste ingenting.

Så en dag i kaffepausen inde på arbejdet fortalte min kollega mig om BARF. Jeg blev selvfølgelig nysgerrig og spurgte om hun kunne finde ud af, hvad det var for noget.

Næste dag fik jeg stukket Henriettes visitkort i hånden – Samme dag, som jeg havde fået Henriettes visitkort, fik jeg en aftale i stand med Henriette. Og den kommende mandag drog Ronja og jeg til Varde.

Henriette gennemgik nøje, hvad det hele gik ud på og hvordan jeg skulle fodre hende. Jeg fik en kostplan og hjem kørte jeg med 20 kg foder. Jeg må indrømme jeg syntes det virkede lidt uoverskueligt, men på den anden side, når andre kan!!!

Der var rensdyrkød, kyllingehalse, kallun, hjortekød, fisk og skaldyr, lammeben m.m. – ”Ronja kommer til at spise mere varieret end vi gør” var min mands kommentar da vi fyldte fryseren.

Næste morgen (jeg har lidt svært ved at håndtere råt kød kl.06.00) startede vi – jeg blandede 200 g kallun med grøntsager & olie. Ronja stirrede på madskålen ”det er jo vådt” og så løftede hun lige så forsigtigt læberne og nuppede noget kød med tænderne – hun skulle jo nødig komme i berøring med det våde foder. Hun spiste måske det halve. Det samme gjorde sig gældende om aftenen og den næste dag og dagen efter.

Den tredje dag besluttede vi, at hun først skulle have sit morgenmad når hun kom hjem fra sin morgen-gå-tur . Glædestrålende ringede min mand til mig på arbejdet ”hun har spist op” – han fortalte, at da de kom hjem fra gåturen – gik Ronja direkte ind på sit værelse, hvor hendes mad står – og inden min mand havde fået skiftet sko m.m. kom Ronja storslikkende sig om munden ud i gangen for at sige farvel.

Vi var noget spændte på, hvordan det så gik om aftenen – jeg serverede maden for hende og gik ind i køkkenet igen og mindre end 3 min efter kom Ronja – hun kan da umuligt have spist op – sagde min mand, men skålen var TOM og den var renslikket.

Og sådan har det været lige siden.

Jeg må sige det er en umådelig stor glæde at se min lille hund være så glad for sit foder. Hendes pels er blevet utrolig flot og meget glansfuld og det er minimalt, hvad vi finder af hunde-høm-hømmer i haven.

At gå over til BARF er nok det bedste jeg har gjort for lille Ronja!

Marianne Elmgren

Ronja

 

 

  Sheba

Sheba er en energisk, aktiv schæfertæve på 5 1/2 år.
Hun har allergi overfor korn og husstøvmider. Det giver sig til udslag i ørerne ca. hver 1 1/2 måned.
Hun var tidligere på tørkost, hvilket hun ikke var særlig glad for.

Vi er gået over til at give hende BARF,fordi;
1. Det lyder logisk, at fodre hunden med en kost, der kommer så tæt som muligt på rovdyrets naturlige føde.
2. Vi synes vores hund fortjener, at få en varieret kost, som hun både kan lugte og smage. 

Resultat...
Stor success, bedre livskvalitet. Sheba nyder BARF til "sidste brødkrumme". Kun fastedagen er uforståelig for hende! Jeg lider nok mest! Men vi gennemfører det.
Hun går ikke altid direkte hen til madskålen, men ligger ligesom og nyder forventningens glæde først.
Hun vil ikke gnave kødben, heller ikke selv om hun er meget sulten. Vi har prøvet mange forskellige slags. Derfor får hun en ekstra dag med en kødtype, hvor der er ben i. Utroligt,
hun er vel rovdyr? 

Sheba har fået en flottere og meget skinnende pels. Afføringen er ikke så løs som tidligere, og udslagene af allergi, bliver færre. 
 
Fremtid
Vi håber, at man engang vil kunne vise med BARF, at ikke blot livskvaliteten øges, men også livslængden under de mere naturlige omstændigheder. Ide til efterforskning?
 
Til slut  
Tak for omsorgsfuld og grundig vejledning.

Anna og Michael Tilcock, Bramming
 

Sheba

                                               

                                             Doris & Sultan
 
Sultan er en schæferhan på 3 år.
Sultan har lidt af allergi. Det kom til udtryk ved gentagne øregangsbetændelser, samt slikken imellem poterne. Desuden har han virket trist og modløs. Han er kræsen, så han har prøvet rigtig mange forskellige typer tørkost, i alle prisniveauer, men intet gled ned. Når en ny type foder blev præsenteret, spiste han det i 2 dage og så var det slut. Han ville ikke med på de gode gåture, og fik problemer med haltheder. Dyrlægen blev besøgt nærmest månedligt.
Da BARFhunden.dk åbnede op i Varde, skulle det prøves. Sultan spiser nu sin mad med velbehag. Enkelte typer går han dog udenom, men når favoritterne bliver serveret, er skålen slikket ren! Han er blevet mere energisk og vil med på de lange ture igen, selv legesygen er kommet tilbage. Ørerne og poteslikkeriet er hørt op. Sultan er blevet en gladere hund.
  

 

Sultan Juni 2008                                                      Sultan Oktober 2008

                                                       

                                                         Anita & Cleo

Da vi for ca 11 år siden købte vores første hund, en engelsk bulldog vidste vi ikke ret meget om hunde. I starten fik den tørkost, men indenfor kort tid smagte den "menneskemad"  og det levede den så af resten af dens - desværre korte - liv, den blev godt 6 år.  Og hvilke 6 år - Vi var konstant ved dyrlægen med eksem m.m i alle afskygninger - ørerne kløede, næsefolden var ofte næsten blodig og endelig poter med furunkulose. Det kørte i ring og den fik salver, dråber, penicillin og værst af alt - binyrebarkhormon i et væk. 
Dyrlægen skældte tit ud - det var pga. af maden den fik infektioner - men den ville simpelthen ikke spise hundemad, hverken fra dåse eller tørkost.  Det kostede meget tid og mange penge, sammen med en operation af et cherryeye, samt en akut fjernelse af livmoderen pga. betændelse, er jeg sikker på, at den hund kostede mellem 40 og 45.000 kr. i dyrlægeregninger , men værst af alt -  vi var altid bekymrede for den. Den døde - blev aflivet - efter 1 måneds lidelser efter en hjerteinfakt, hvor den også blev behandlet med en masse medicin.
Jeg er helt sikker på, at alt det binyrebarkhormon forkortede dens liv.
Så skulle vi jo have en ny "buller" og fandt Cleo ved en god erfaren avler. Vi købte tørkost med fra avleren og vekslede derefter mellem forskellige mærker - altid de dyreste - det var så dagen ret, BASTA !  nu havde vi jo lært lektien.
Til min store forundring - og skræk - fik Cleo da den var ca 2 1/2 år gammel betændte poter. Efter nogle resultatløse behandlinger ved vore normale dyrlæger, tog vi så til en specialist som "priktestede" Cleo. Prøven viste, at den var allergisk overfor støvmider. Dette resultat forstod jeg ikke - vi har stengulve over hele huset, samt en god rengøring/udluftning, men vi gik igang med injektionerne (Hyposensibilisering). De var ikke rare. Jeg måtte have hjælp, af en sygeplejeveninde - jeg holdte , hun stak . Efter en periode gav jeg op, der havde jeg vel brugt 6-8000 kr. og jeg så ingen forbedringer og hunden var efterhånden skrækslagen, når den så min veninde. Nu var det sommer og poterne blev langsom bedre - men ikke helt tiptop. Vinteren over gik det galt igen - dyrlægebesøg, penicillin, salver og ind imellem, desværre også binyrebarkhormon. I perioder kunne den slet ikke gå tur, den humpede afsted, selv på græs.
Så en dag læste jeg i avisen, at nu kunne man købe BARF i Varde. Jeg havde kun hørt om en enkelt hund, som fik sådan noget mad, men jeg blev straks interesseret, idet jeg kunne mærke på Cleo, at den var led og ked af tørkosten. Den havde jo også stadig dårlige poter, lidt eksem her der samt fedtet og trist pels, med skæl. Jeg tror, vi var din første kunde, vi købte forsigtigt to pakker mad - Cleo holdt fastedag - og så var der serveret !  Ved den første fodring med BARF var Cleo lidt skeptisk og måtte have det serveret et par gange, inden der var spist op - men det  ændrede sig hurtigt til, at den nu løber ud til madskålen, når den kan høre blenderen med grøntsager starte ..og den spiser op i en fart.  Det er dejligt at fodre med mad, som hunden elsker....(vi holder os dog for næsen når det er kallundag).  Den første månedstid var der ikke nogen ændring i de stakkels poter, faktisk gik det nærmest den "forkerte" vej og i Juli måtte vi opgive, at aflevere den i hunde-pension - efter et besøg hos dyrlægen, som sagde, at der kunne gå "forgiftning" i dem, så molestrede var de stadig, men de blev jo også ihærdigt slikket hele dagen lang - så foruden furunkulose var de også røde af svamp. 
Men, så endelig, efter 10-12 ugers fodring, kunne man langsomt, men sikkert se bedring - og idag er poterne 99 % hele. Cleo har tabt 1 -2 kg. - den er blevet så flot. Vores hundeluftervenner siger, at den har fået et helt andet energisk udseende  - dens pels er blank, den fælder ikke så meget mere, dens ånde er rar ( så rar en hundeånde nu kan blive) - og den tigger ikke ved bordet mere - den bliver mæt af BARF.  Dyrlægen har vi ikke set siden juli  -altså 3 mdr - og jeg tror ikke vi skal se ham ret tit for fremtiden.
 
Alt det vi har været igennem med vores hunde de sidste ti - elleve år - kunne vi have været det foruden, hvis vi havde kendt til BARF og havde fodret med det fra start af ???
Jeg tør slet ikke at tænke på det.
 
Mange venlige hilsner fra
Anita Munch + Cleo
Esbjerg.     

Cleo
 
Emma
Emma var 8 uger, da vi fik hende. Vi fik noget hundemad med fra opdrætter og troede, at Emma ville have det. Det gik også helt godt, når der kom kylling eller fisk i. Men Emma nægtede, at spise hundemaden.
 
Jeg læste på nettet om barf, og var ikke i tvivl om, at det var det rigtige for Emma. Heldigvis fandt jeg senere ud af, at Henriette havde åbnet en forretning i Varde. Henriette var god til at vejlede os. Vi var meget spændte på hvordan Emma ville reagere, når hun skulle have maden. Det var en helt anden oplevelse. Emma logrede med halen, og spiste maden under et minut.
 
Emma har fået barf i en måned nu. Hun er en meget livlig og glad hund fuld af energi. Hendes pels er blevet silkeblød, og hun tager ca. 1 kg. på i løbet af en uge.
Ovenpå det rå kød, får Emma 3 forskellige slags rå friske grønsager,og hvidløg på til hvert måltid.
 
Hilsen Dorthe, Esbjerg.
                                    

                                                

                                       Emma`s første BARF- indkøb, hun er noget nysgerrig

 

 Daniella

Daniella fra Varde, kom til BARFhunden 1. gang  juni 2008.

Daniella har allergi. Hun kløede sig uafbrudt, var hårløs omkring begge øjne, ved mundvigene, samt i lysken. Desuden var huden både rød og fortykket, nærmest som læderhud. Ørene var også fortykket og sat til med ørevoks. Det var umuligt at kigge ned i øregangen. Da jeg så Daniella første gang, lignede hun mere en hund på 10 år, end den unghund på 3 år, som hun egentlig var. Daniella blev sat på BARF. I samarbejde med dyrlægen fik hun renset ørerne op. Herefter blev sat på kløestillende medicin, samt antibiotika i overgangen til BARF, idet at kløen var så voldsom og huden var så medtaget.

I oktober 2008 er Daniella som en ny hund med fornyet livskvalitet. Uden medicin af nogen form. Hun har fået ny pels, fine ører og vigtigst af alt- Hun er sluppet af med kløen.

Daniella juni 2008                                                                                                          

                                       

                                         

 Daniella oktober 2008 (4 måneder senere)                                             

 

 

 

  © Barfhunden.dk • Opdateret December 2009• mail@barfhunden.dk

www.barfhunden.dk